torsdag den 3. maj 2012

Til Airlie Beach og ud på havet med båd

Vi tager Greyhound til Airlie Beach, hvorfra vi skal sejle ud til Whitsundays. Byen er lille og caféerne tomme, men den formår dog at dække to af Maries vigtige behov: klipklappere og solbriller.
Vores hostel har en natklub tilknyttet, som giver både gratis pizza, shots og øl, så vi hænger ud et par timer, inden vi smutter i seng.

Vi pakker det mest nødvendige, (solcreme, solbriller og bikini) og vandrer til havnen, hvor båden Hammer holder til. Vi går ombord på den lille båd med en håndfuld andre unge. Vejret er dårligt, men som vi lægger til ved stedet, hvor vi skal snorkle, kommer solen frem, og vi nyder synet af det smukke rev. Om aftenen hygger vi med øl og vin, mens vi løser gåder og lytter til musik.
Vi går til køjs og vugges i søvn.

Afslapning på båden.

Lækker morgenmad.

Vi bliver vækket tidligt til lyden af morgenmadsforberedelser, og da maverne er fulde, sejler vi ind på land, hvor vi oplever Whitehaven Beach med kridhvidt sand og klart, blåt vand. Efter et par timer sejler vi ud på revet til snorkling, og senere udfordrer vi hinanden i avancerede spring (mest bomber) fra skibets kant. Om eftermiddagen sejler vi i land og tager afsked med besætningen.

Smukke Whitehaven

En besked i sandet og et kys på kinden.

Vi springer!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar