Australien min bare, der er du!

Man er selvfølgelig ikke i tvivl om, at man er meget langt hjemmefra, men om det lige præcis er Australien, man er taget til, kan nogen gange være lidt svært at få øje på, når man vandrer turisternes spor gennem storbyerne. De store tøjbutikkers navne er måske nogle andre, atmosfæren er en smule anderledes og her sælges yogurt i stedet for is, men en storby er nu engang en storby.

Man er derimod ikke et øjeblik i tvivl, når skyskraberne mister højde, og naturen åbenbarer sig. Som vi kører med tog mod Condobolin, en lille farmerby vest for Sydney, åbenbarer den røde jord sig stille og roligt i klaser mellem småbuske og græs, og som solen går ned og jorden brænder, må man spontant udbryde: Australien min bare, dér er du!

Efter 11 timers bustur bliver vi samlet op i Condobolin af Tiffany, familiens datter, og efter endnu en halvtimes kørsel på grusvej er vi endelig fremme. Vi er ankommet til Boxdale Farm.
Dagene på farmen forløber i et roligt tempo, men er spækket med oplevelser. Vækkeuret ringer kl. 7.20, og kl. 8 er vi sat igang med dagens første arbejdsopgave; Samle hundelort og vaske vandskåle, plukke vindruer, lue ukrudt, vaske vinduer, slå græs og trimme buske.

Marie får det rigtige farmerudtryk frem og hilser på kvæget.

Vi bor i et tog i haven.

Men al tiden går ikke med lugen og vasken, for på en farm så stor som Boxdale er mulighederne mange. Der bruges tid på at lege med hvalpe, tid på at se film (valgt fra den store reol, hvor uendeligt mange titler konkurrerer om ens opmærksomhed) og tid på at fare rundt i de mange sjove køretøjer; ute, traktor og quad. Luftforandringen påvirker dog, og snart er vi begge ramt af kvaler. Marie får kombineret halsbetændelse/øresmerte og piver, når muligheden er der. Camilla tiltrækker hver en myg og bliver dekoreret med mere end halvtreds kløende myggestik.

Pjevsepigen og myggemagneten kan ikke holde det ud længere. Så er der medicin!

Der er nok ukrudt i haven til flere dages arbejde.

Vi er glade på vores nye yndlingslegetøj.

Sidste aften fejres med bål i ødemarken. Det føles som Sankt Hans i marts.

En uge på farm med arbejde, spas og udsigt til millioner af stjerner er slut. Den næste skal tilbringes on the road, når vi kører ned af den berømte "Great Ocean Road". 

De sidste dage i Melbourne

De to næste dage (fredag og lørdag) bruger vi i Portsea (halvanden time uden for Melbourne) i et fantastisk beach house. Vi ser film, går tur på stranden, spiller tennis med matchende t-shirts (Taroona High School t-shirts) og tager på vandretur (nærmere løbetur med Bens tempo).

Marie slapper af med computer uden internet og tennisbane i baggrunden 

Senere tages tennisbanen i brug. Vi kan ikke spille.

Marie får en hjælpende hånd.

Vi vandrer og gider ikke fotograferes mere.

Søndag er sidste dag i Melbourne. Vi tager på Victoria Market, hvor vi drikker kaffe og kigger på lokale. Senere pakker vi. Melbourne sluttes af med en tur i biografen, hvor der grines og klaskes på lår over filmen "21 Jump Street". Mandag er det tidligt op og med tog og bus til Condobolin, hvor der skal farmes.

Melbourne er europæisk

Onsdag formiddag drikker vi kaffe med de studerende på RMIT, og senere slentrer vi rundt i Fitsroy, der minder om vesterbro, dog med en del dyrere secondhandbutikker.

Sådan udsmykkes bygningerne i Fitsroy

Torsdag er zoo dag! De første kænguruer vi ser i Australien slapper af i skyggen og er dovne (så hop dog!). Zooens eneste koala gemmer sig (til stor skuffelse) langt væk.

En kænguru (han, er der vist ingen tvivl om) spiser lidt mad.

Om aftenen er det tid til en bytur, hvor vi fester med den australske ungdom.

Marie lader sig overvinde af mægtige Loc.

Camilla spiller med på australske jokes og føler sig næsten lokal.

Ben river sig i håret, måske fordi de danske piger er åndssvage.

Solskinsdage i Melbourne

Vi bliver hentet i lufthavnen af Ben, smider vores tasker i hans hus, og kører ned til st. Kilda. Solen er blændende, stranden er fantastisk og fuld af liv.

Vi nyder mexicansk middag i Melbourne, hvor dårlig betjening ikke kan ødelægge begejstringen over afvekslingen fra tunmadder.

Dagen efter vandrer vi rundt i Melbourne, slapper af i en park og køber frokost på det lækre Victoria Market. Vi husker vores faktor 30+, som er nødvendig for dansk, sart hud, og undgår forbrændinger (røde ansigter har vi haft nok af).

Melbourne set gennem park og grønt

Pause ved skaterpark med Melbourne som baggrund.

Lækker sol og kolde forfriskninger.

Et festligt farvel til Tassie. Og dagen derpå.

Lørdag er markedsdag i Hobart. Så vi slentrede mellem boder på Salamanca, mens vi nød godt af de mange smagsprøver og spiste hotdog til lyden af to guitarspillende drenge. 

Hjemmelavet fugde og andre søde sager.

To guitarspillende drenge

Så var det videre til museet MONA og nyde de halvspøjse installationer i smukke omgivelser. 

Om aften kørte vi ind til Hobart for at mødes med nabodrengen, der skulle vise os nattelivet. Med dårlig vin i hånden introducerede han os til sine venner i "the shared house". 

To piger i testosteronland

En dansende tiger ville også med til fest.

Der skåles i øl

Efter en omgang tun på pumpernikel til morgenmad togvi den smukke tur til Port Arthur. Men der var for dyrt at komme ind, så den gratis naturfornøjelse var hvad, vi holdt os til. Den sidste nat i caravanen og et farvel til Tasmanien, for nu flyver vi videre til Melbourne.

Naturoplevelserne fortsætter

Vi camper i Freycinet Nationalpark og tager på en skøn tur langs stranden og gennem skoven. Sandet er hvidt, vandet er blåt og træerne grønne. Skyerne truer med regn og lader de første dråber falde, som vi træder i læ under de kraftige trækroner.

Regnen falder i vandet og gribes af favnende arme

En vandrepige med praktisk tøj

Tassie er naturskøn

That we will do!

Tasmanien, som diverse guidebøger har erklæret for et af Australiens store naturundere, er næste stop. Klar på nye oplevelser letter vi fra Adelaide, griner og hygge i Melbourne under mellemlanding, men som vi lander i Hobart sent søndag aften, må vi erkende, at vi stadig ikke har nogen ide om, hvordan den næste uges tid skal spenderes. Øen har nok meget at byde på, men med et sparsomt netværk af offentlig transport er det strengt nødvendigt med en bil. En bil, som vi er for unge til at leje. Vi lader søvnen jage bekymringerne lidt på afveje.


Day 1 - Ting løser sig

Soveposen pakkes ud i caravan'en.

Det der med at tomle - det er da noget, man skal prøve sig med, så vi skriver et skilt og stikker tommeltotten frem. Der er ikke gået mere end tre minutter, før to unge drenge samler os op og kører os helt til døren i Taroona, hvor vi skal bo i en caravan hos tanten til den familie, vi boede hos i Adelaide; verden er lille, menneskerne er hjælpsomme og heldet synes at forfølge os.
I dette afsnit kan vi desuden bidrage med lidt bonusinformation: De fleste af jer er nok klar over, at vores egen kronprinsesse Mary kommer fra Tasmanien, men mere præcist voksede hun faktisk op i Taroona, en lille by 10 km syd for Hobart. Vi bor bare fem minutters gang fra hendes gamle high school. W-O-W.
Gårsdagens uro har endnu ikke lagt sig, og med hjælp fra tomlen tager vi tilbage til Hobart og leder efter løsninger. Efter et besøg hos turistinformationen, K&D for teltindkøb og to forskellige biludlejere (der findes heldigvis steder, hvor de har tillid til unge u. 21)  er brikkerne endelig faldet på plads.


Day 2 - Walk of the Waterfalls

Nu skal den tasmanske natur erobres!

Billeje: tjek                                       

Indkøb: tjek  

Pumpernikkel, vores skønne
rugbrødserstatning

Teltopsætning: tjek

Så lad os da komme afsted!

Første dag i Mt. Field National Park byder på en 2,5 times gåtur forbi tre smukke vandfald. 

Da vi kommer tilbage til vores teltlejer hygges der med højtlæsning, guidebogslæsning, dagbogsskrivning og selvfølgelig et glas hvidvin. 

Pludselig afbrydes vi, da en KÆNGURU afslappet hopper forbi vores telt. Camilla hopper langt mere energisk op, og straks får hun taget et dusin billeder af dette sagnomspundne dyr. Til vores store skuffelse viser det sig "blot" at være en Pademelon (rufus-bellied mere præcist). 

Senere samme aften ser vi desuden to tasmanske djævle, som vist gerne ville "hygge" sig, men desværre ikke i skæret fra vores billygter. 

Day 3 - JEG DØR
Naturen er storslået, og kun de diskret placeret pinde, der indikerer ruten vidner om menneskelig aktivitet. På den syv timers lange vandretur kom vi forbi små, fredelige bjergsøer, en kirkegård af træer og store bunker af massive sten, som måtte klatres over.

En gang lod humøret sig påvirke af ømme tæer, trængt åndedræt og svimmelhed. Men fem minutter og en halv liter vand senere var starten på sidste halvdel indledt.

..Og dagene går i Adelaide

Torsdag aften tager Jonathan os med ud. Turen går i første omgang til Garden of Unearthly Delights, som er lys, forlystelser og fuld af Fringe performances. Men aften stopper ikke her, hos P.J.O'Briens er der Ladies' Night, og vi er ladies, og drinksne er billige.

To glade piger foran Adelaide Eye

Dagen efter tager vi sporvognen til Glenelg (stranden), hvor vi bader og slapper af. I hvert fald indtil vi tester vores akrobatiske evner ved at udføre artistiske tricks i sandet.

Den sidste aften i Adelaide synes vi, at vi skal give lidt tilbage til den søde familien Roberts med en dansk ret. Da vores kulinariske evner er stort set ikke-eksisterende, beslutter vi os for at lave koldskål. Retten er måske nem, men ingredienserne svære at finde. Efter en halv times søgen med Jonnie Dady (en tilfældig mand, der samlede os op), kørende i en bil for lille til tre, og med gode historier om ulovlig immigration (hvori et falsk ægteskab spillede en vigtig rolle), finder vi endelig et åbnet supermarked med de rette ingredienser.

Marie i køkkenet. Ingen eksplosioner. Ingen tilskadekomne.

Familien spiser vores koldskål og har fundet det helt rigtige se-hvor-vi-nyder-jeres-danske-ret-ansigtsudtryk frem.

Efter seks dejlige dage i Adelaide flyver vi til Tasmanien.

Mt. Lofty Bestiges

Vi er løbet tør for vand og tapper fra vandfaldet

Marie smiler. Lykkelig og uvidende om den kommende voldsomme stigning

Udsigt over Adelaide fra toppen af Mt. Lofty

Vandfaldet ender i en sø. Her må man ikke bade.

Adelaide kulturfestival.. Hvor er du?

Før de første festglade hostelgæster går i seng, står vi op for at nå vores fly til Adelaide og kulturfestivallen. Mens vi går gennem den store forstadsby med lange alléer undrer det os, at festivallen ikke er at spotte i gaderne, som vi havde forestillet os. Humøret daler, og der er flere timer til vi kan mødes med den familie, vi skal bo hos, så vi finder en park og begynder at fordrive tiden.

Det er ikke let at fordrive tiden, når man slæber rundt på stor oppakning.

Synet af Australiens smukke sorte svaner, giver os blod på tanden, og med guidebogen i hånden, går vi igang med at udforme en redningsplan!

Operation redningsplan

- Cykle til og i Barossa Valley

- Cykle til Mt. Lofty, vandre til udkigspost Adelaide Hills + park

- Cykle til og i Clare Valley (Riesling Trail)

- Kulturfestivallen - hvad er der af muligheder?

- Glenelg (sporvogn til stranden)

- Sightseeing i Adelaide

Opløftede søger vi ind mod byens centrum, hvor vi støder på en hyggelig arcade fyldt med mennesker og dygtige gademusikanter. Her får Marie en ny ven.

Og da vi endelig, sent på eftermiddagen, møder familien, er dagens dårlige start glemt. De er skønne og åbne, og om aftenen tager familiens søn os med til stand-up, hvor vejen dertil fører forbi et stort område med pariserhjul og telte, som gør det ud for en stor del af festivallen. Så findes den!

I HEART SYD

Vores første hele dag i Sydney blev slentret, hygget og sovet væk. Vi gik en tur ned af Darling Street, som byder på et hav af caféer og et mylder af mennesker - i hvert fald på en varm, "efterårs" søndag. Bydelen er meget hyggelig, og hvis nogen skulle komme forbi, kan det anbefales at dreje af ved Mort Street og fortsætte ned til Mort Bay Park, hvorfra man kan nyde udsigten til Harbour Bridge og de lokale løbere fra en bænk i skyggen. Har man mange dage i Sydney, kan man sagtens spendere et par timer her - hvilket vi da også gjorde.
På vejen tilbage til vores hostel nød vi vores frokost ved et loppemarked med musik og snak med en sydneyaner.

På sandaljagt på Darling Street Market

Med udsigt til Sydney fra Mort Bay Park

Næste dag, efter vi begge er stået op, tager vi bussen ind til centrum. Helt afslappet og uden turist-stresset får vi faktisk oplevet Sydneys største turistattraktioner: rørt ved operahuset, gået en lang tur i botanisk have, set Chinatown og beundret Darling Harbour (alt det ´Darling´ i Sydney).

Sydneys duealternativ, som efter sigende skulle have et næb specielt udviklet til pomfrit spisning.

Det er også idag, vi får oprettet et abonnement hos Optus og endnu vigtigere begge forelsket os i den unge mand bag kassen i IGA-supermarket i Balmain. FUCK EN CUTIE!

Det var Sydney for denne gang - vi ses om tre måneder.