Man lærer efter sigende mange ting, når man rejser, og én ting har vi da også lært indtil nu: Man er dødtræt efter 50 timer på vej, og søvn og bad er i skarp konkurrence om at ligge øverst på ens to-do liste.
Efter at være ankommet til Balmain Hostel, som minder mere om et 60'ernes kollektiv uden rengøring end et hostel, fik vi da også taget et bad uden de større problemer. Søvn derimod er ikke noget, man finder i Sydney, når man ankommer på dagen for årets Mardi Gras - i Sydney også stolt omtalt som verdens største gay-parade. Det lyder jo rimelig imponerende, og de andre unge, som vi bor med, skulle heller ikke lægge meget energi i at overtale os til at tage med - nu er vi afsted, selvfølgelig skal vi have det hele med.
 |
| Det er så dem, vi bor med |
Og det var da også imponerende! Efter lidt asen og masen og en kamp mod en masse asiater endte vi endda med at stå tilstrækkelig tæt på hegnet til rigtig at kunne følge med i showet. Der var lastbiler med høj musik og dans, bannere som støttede bestemte politikere, parader der gjorde opmærksom på homoseksualitet inden for forskellige religioner, og ganske tankevækkende var der også en delegation for homoseksuelle mentalt handicappede.
 |
| Cheerleading for Equality |
 |
| Flotte, bevingede paradedeltagere |
 |
| Lige rettigheder for muslimer |
Der er dog selvfølgelig grænser for, hvor meget man kan holde til, og efter lidt udfordring med at finde den rigtige bus, lagde vi os endelig i vores køjeseng, sagde pænt godnat, og sov trygt - indtil de andre kom hjem fra byen altså.
 |
| Camilla i en tætpakket køjeseng |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar